Lækker belægning
Belægning kan bestå af faste overflader og meget ofte er det beton. Andre lækre materialer som granit, hårdtbrændt tegl og ikke mindst sandsten, kan man med stor fordel også bruge, gerne i en kombination med beton, når disse belægningsflader skal have en ekstra opmærksomhed.
Der findes andre materialer, der er åbne i strukturen, imodsætning til de før nævnte materialer, som feks. græsarmering, slotsgrus, små skærver og perlesten.
Belægning kan være en stor udgiftspost, så ved at give dette område særlig opmærksomhed ved nybyggeri eller omlægning, sikre man sig et smukkere slutresultat, som man kan glæde sig over.
Belægning kan bidrage til at opnå et bestemt udtryk eller stemning. Valget af sten og mønster har stor betydning for det samlede udtryk.
Terrasser, indkørsler, gangarealer til hoveddør og bryggers samt gårdpladser, er flader, der er belagt. Disse flader gøres interessante ved en særlig håndtering af design og materialevalg.
Når der er større terrænforskel på grunden og det ikke kan optages med en beplantet skråning, er det nødvendigt at bygge en støttemur. Også her skal der taget stilling til materialevalg, om det er beton, granit, sandten eller jern.