Det første jeg ser , da jeg kører om hjørnet ad den lille grusvej Sandgraven, er de overdådigt blomstrende abrikos-orangefarvede slyngroser på det hvide stakit. Det er rosen ’Westerland’ , der boltrer sig livligt på det okkerfarvede hus.

Jeg skal på havebesøg. Hos Marlene. Som altid går jeg langs hækken op ad stentrappen til køkken/havedøren. Der er vist ikke mange, der benytter hoveddøren, der ligger i førstesals højde for enden af endnu en trappe. Mens jeg går op ad trappen nyder jeg beplantningen – langs hækken gror den tørketålende broget benved, brudt af perikonbuske. Det er ikke for ingenting at adressen hedder Sandgraven – her er tørt. Hækken er klippet lavt, så man kan se ind til nabohuset – her bor datteren og barnebarnet. Da jeg drejer rundt om hjørnet nyder jeg den smukke buskrose Rosa ’Ghislaine de Feligonde’ med bund af løvefod. Også den matcher husets farve. Marlene tager imod i den åbne dør.

’Hej Mette. Vi skal op i haven. Du skal se mit nye drivhus og siddepladsen deroppe ved kirkegårdsmuren. Du kan tro vi nyder solnedgangene deroppefra, det er skønt på en kølig aften at sidde i drivhuset og se farverne spille på himlen.’

Jeg får et kaffekrus stukket i hånden og sammen går vi op imod drivhuset. Vi dvæler lige ved den indgravede terrasse, hvor storkenæb, løvefod m.m vælter ud over støttemuren. ’Ja, du kan tro vi havde lange arme det efterår i 99, hvor vi gravede ud til terrassen. Men det var altså sjovt – der var ligefrem ’kø’ om at køre med den lejede bob-cat’, mindes Marlene. ’Nu har vi langt om længe fået taget det plateau i brug som vi lavede, da vi brugte energi på at køre det bortgravede op ved kirkegårdsmuren’.

Undervejs derop passerer vi køkkenhaven – den består af lange 1,2 m. brede bede gravet ind i skråningen. Terrænet optages af sortmalede brædder, -’så kan jeg sidde på kanten når jeg luger’ fortæller Marlene.

Vi passerer skråningen med rød lav snebær og enkelte buske af dronningebusk, Nevada rosen og jasmin og endelig er vi helt oppe ved kirkegårdsmuren. ’Er det ikke en fantastisk udsigt. Vi kan se helt over til Holløse og Helsinge fra terrassen – du kan tro vi nyder at være heroppe’ fortæller Marlene ’og kejserbusken op ad skuret nyder jeg om vinteren fra køkkendøren – den lyser sådan op med sine sartrosa blomster på det sortmalede skur.

Her er en fantastisk udsigt. Jeg nyder både kaffen , den varme kirkegårdsmur og Marlenes indretning med krukker, planter og stole. I det gamle æbletræ hænger barnebarnets gynge og bag det er hullet i hækken ind til datterens have.

Vi går ned over plænen og kommer ned til huset igen. Marlenes datter er kommet forbi og har sat sig på den kombinerede trappe og bænk. Det øverste’ trappetrin er i bænkbredde og højde og fortsætter langs hus siden i ca. 2,5 m´s bredde. De sidste 2 trappetrin løber kun ud for terrassedørene. ’ Kan du huske da vi havde fået sat terrassedør her i væggen, og vi anede ikke, hvordan vi skulle komme ned fra stuen. Så løste du det på denne enkle måde, hvor det slet ikke var nødvendigt at ændre hverken belægning eller flytte planter. Dog måtte vi skærer klematissen helt ned, den dækkede jo fuldstændig brændehalvtaget ,der var der dengang. Det tog den ny ikke skade af – nu gror ’Orange Glow’ vildt opad den fastspændte wirer på husmuren – vi klipper den faktisk med hæksaksen et par gange i løbet af sommeren.’

Vi går rundt om huset ned ad trappen til et lille mellemniveau. ’ kan du huske hvor små taksene var de første år – jeg troede aldrig de ville gro – men se nu – jeg har klippet dem adskillige gange. Og nu gror kranstoppen langt om længe godt – det tog tid, men det var værd at vente på.’

Efter endnu en trappe er vi tilbage foran huset. Og jeg beundrer endnu engang de smukke slyngroser. ’Er de ikke fantastiske’ siger Marlene. ’ Før var vi faktisk lidt flove over haven, men i dag er det sådan, at folk spørger om de ikke må komme ind at se den. Den præsenterer sig bare så flot hele året, og så er den nem og sjov at passe’.

Med de ord forlader jeg haven for at gå ind til Marlenes datter. Haveglæden og haveprojekterne er hoppet over hækken. Så nu skal der ’slåes’ nogle streger her